Kontakt
Til forsiden|Læs op|Sitemap|Print
Klub Himmelblå
Klub Himmelblå
Dreng med dykkerbriller og krebs i hånden

Klub Himmelblå har fokus på helhed og læring i børns liv

Klub Himmelblå er kendt for et godt forældresamarbejde, og det er vigtigt for at få helhed i børns liv. Tilmed ligger Klub Himmelblå på samme matrikel som skole, SFO, børnehave og idrætsforening. Alt sammen i det naturskønne område i Dalby med storkollektivet Svanholm som nabo.

Som klub er vi optaget af lære børn at indgå i fællesskaber, hvor der er plads til den enkelte. Fællesskaber, som er med til at skabe nye relationer samt styrke de relationer, børnene allerede har. Vi vægter god trivsel blandt børnene og hjælper dem med at være i dialog med hinanden. Vi igangsætter lege, bagning, konkurrencer og rekordforsøg, hvor vi helt bevidst udvisker samspillet mellem børn på tværs af køn og klasser.

I hverdagen vægter vi at give barnet plads til at finde ro f.eks. med et Anders And blad, spil mellem venner, plads til hygge i det kreative værksted samt give alle mulighed for at bruge krop og knop gennem leg og sport. Vi tilbyder forskellige aktiviteter, som styrker barnet i udvikling af dets sociale og erkendelsesmæssige kompetencer.

Vi er en mindre klub, som er beriget med en tæt og løbende kontakt til vores forældre. Dette tætte samarbejde er en stor fordel, når f.eks. svære samtaler skal håndteres (skilsmisse, problemer med vennerne, dødsfald i familien, etc.). Desuden har vi flere arrangementer hen over året, hvor hele familien deltager. Disse arrangementer og mange flere annonceres her på hjemmesiden og på Facebook, hvor vi også har en profil. Der ud over arbejder vi sammen med SFO og skole om vores fælles interesse - nemlig børnene.

 Legohygge  julehygge  bålhygge

 Vi samles omkring lego

Vi samles for at lave juledekorationer

 Vi samles omkring bålet



 

Selvbetjening

Find det hurtigt:

Nyheder

Kalender

Der er ingen kommende arrangementer

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Om-Klub-Himmelblaa